Vi har samlet 99 løbecykler fra 13 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-50%
-50%
-50%
-40%
-40%
-35%
-35%
-35%
-34%
-34%
-20%
-16%
-50%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 13 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En løbecykel er en lille cykel uden pedaler og uden kæde. Barnet sidder på sadlen, skubber fra med fødderne og lærer undervejs det, der i virkeligheden er svært ved at cykle: at holde balancen og styre. Netop derfor springer mange børn støttehjulene helt over og går direkte fra løbecykel til almindelig cykel.
Valget er mindre kompliceret end ved en rigtig cykel, men nogle få ting afgør, om cyklen bliver brugt eller står i skuret: sadelhøjden, vægten og dækkene. Resten er komfort og smag.
Der findes ikke én rigtig alder. Det afgørende er ikke fødselsdagen, men om barnet kan gå sikkert og har ben nok til at nå jorden på den mindste sadelindstilling. Nogle børn er klar som toårige, andre først et godt stykke senere, og begge dele er helt normalt.
Mange børn begynder med bare at gå med cyklen mellem benene uden at sætte sig. Derefter kommer sidden, så de lange skub, og til sidst de sekunder, hvor begge fødder er oppe, og barnet ruller. Den udvikling kan tage uger eller måneder, og presser man på, bliver løbecyklen forbundet med noget kedeligt.
Vær opmærksom på, at en løbecykel til en toårig og en løbecykel til en femårig ikke er samme produkt. Køber du for stort for at få cyklen til at holde længe, får du en cykel, barnet ikke kan bruge nu.
Alt andet på en løbecykel er til at leve med. Sadelhøjden er ikke. Er den for høj, kan barnet ikke sætte fødderne fladt på jorden, og så tør det ikke — og en løbecykel, barnet ikke tør sidde på, gør ingen gavn.
Mål barnets skridtlængde, inden du køber: lad barnet stå op ad en væg uden sko, læg en bog vandret op mellem benene, og mål fra gulvet til bogens overkant. Cyklens laveste sadelhøjde bør ligge under det mål, så barnet kan sidde med strakte ben og fladt fodfæste. Et par centimeter til overs er en fordel i begyndelsen.
Kig samtidig på, hvor højt sadlen kan komme op. Et stort spænd mellem laveste og højeste indstilling er det, der afgør, hvor mange år løbecyklen kan følge barnet. Det er her, forskellen på en billig og en gennemtænkt løbecykel ofte viser sig tydeligst.
De to hovedtyper har hver deres logik:
Der findes også modeller i hård plast, som er beregnet til de mindste. De er lette og tåler alt, men vokser hurtigt fra barnet.
Skal cyklen bruges udenfor året rundt og gerne gå videre til en lillesøster eller lillebror, er metal som regel det mest holdbare valg. Skal den mest bruges indenfor og i haven, er træ helt fint.
Et lille barn vejer ikke meget, og en tung løbecykel er derfor et reelt problem. Barnet skal kunne løfte cyklen op efter et væltet forsøg, dreje den på stedet og trække den op ad en kantsten. Er cyklen for tung, bliver den frustrerende at bruge.
En tommelfingerregel, der bruges bredt, er at cyklen helst ikke skal veje mere end omkring en tredjedel af barnets vægt. Det er ikke en naturlov, men en fornuftig rettesnor.
Vægten er også dit problem. Løbecyklen skal bæres hjem, når barnet ikke gider mere. Det er sjældent noget, man tænker over i butikken, og altid noget, man mærker på vej hjem fra legepladsen.
Dækkene afgør, hvordan løbecyklen kører, og hvor meget du skal holde af den:
Skal cyklen mest bruges på fliser, i indkørslen og på legepladsen, er skumdæk en bekvem løsning, du aldrig skal tænke over. Skal den med i skoven, på grusstier og på længere ture, er luftdæk mærkbart bedre at køre på. Vælger du luftdæk, så tjek hvilken ventiltype cyklen har, så du ved, om din cykelpumpe passer.
De mindste børn bremser med fødderne, og det fungerer. En håndbremse kræver, at barnet både har hånden stor nok til at nå grebet og hovedet til at huske det i situationen — og de to ting kommer sjældent samtidig som toårig.
Bremsen bliver til gengæld relevant, når barnet begynder at køre stærkt, kører ned ad bakker, eller når området er kuperet. Den sparer også sko, for fodbremsning slider hul i sålerne i et tempo, der overrasker de fleste forældre.
Er der en håndbremse, så tjek at grebet kan justeres tættere på styret, så små fingre kan nå det. Et bremsegreb, barnet ikke kan række, er ikke en bremse.
Nogle løbecykler har en begrænsning af, hvor langt styret kan drejes. Det forhindrer, at forhjulet slår helt om og vælter barnet i lave hastigheder, og det kan være rart i starten. Andre mener, at et frit styr lærer barnet at styre bedre. Begge dele fungerer — men et frit styr betyder, at bremsekablet, hvis der er et, skal kunne tåle at blive drejet rundt.
Kig efter afrundede kanter, håndtag med endepropper og en sadel uden hårde hjørner. Er løbecyklen beregnet til små børn, er den som udgangspunkt omfattet af reglerne for legetøj og skal være CE-mærket. Manglende CE-mærkning er et rødt flag, uanset hvor lav prisen er.
Hjelm hører med, så snart barnet begynder at rulle. Vænner man barnet til hjelmen fra første tur, bliver det en vane frem for en kamp. En cykelhjelm skal sidde vandret på hovedet, dække panden og være spændt, så der lige akkurat er plads til en finger under remmen.
Køb hjelmen efter hovedets omkreds, ikke efter alderen på pakken, og prøv den gerne på barnet. En hjelm, der har været udsat for et hårdt slag, skiftes ud, selvom den ser hel ud. Knæ- og albuebeskyttere er sjældent nødvendige på en løbecykel i almindeligt tempo, men de kan give et forsigtigt barn mod på mere.
De to ting løser forskellige opgaver. En trehjulet cykel eller en tumlingecykel med pedaler lærer barnet at træde rundt, men den står selv op — barnet lærer altså ikke at balancere. En løbecykel lærer præcis det modsatte: balance og styring, men ingen pedaler.
Da balancen er det svære, og pedalerne er det lette, går mange børn fra løbecykel direkte til en cykel uden støttehjul. Det er hovedargumentet for løbecyklen. Der findes også modeller, hvor et pedalsæt kan monteres senere — praktisk, men tjek vægten, for de er ofte tungere end en ren løbecykel.
Nogle løbecykler har en fodhviler — en lille platform, barnet kan lægge fødderne på, når det ruller. Det er sjovt for de større børn, men den skal sidde, så barnet ikke rammer den med hælen ved hvert skub. En dårligt placeret fodhviler er værre end ingen.
Se efter, om sadelpinden har en hurtigspænder frem for en skrue, der kræver værktøj. Sadlen skal justeres flere gange på en sæson, og en hurtigspænder betyder, at det faktisk bliver gjort. Børn vokser hurtigere, end man justerer, og en cykel, der er blevet for lav, bliver kejtet at køre på.
Ellers er der meget lidt at gå til — ingen kæde, intet gear og ofte ingen bremse. Tjek hjulmøtrikker og styrets fastspænding et par gange i sæsonen, hold luftdæk pumpede, og tør cyklen af, hvis den har stået i regn.
Spørgsmålet om reservedele er værd at stille før købet: kan man købe et nyt dæk, en ny sadel eller nye håndtag til modellen? På de billigste løbecykler er svaret nej, og så er cyklen kasseret, når skumdækket er slidt ned.
De billigste løbecykler er typisk tunge stålmodeller eller plastmodeller med skumdæk, få justeringsmuligheder og ingen reservedele. De virker, og for et barn, der prøver det af en enkelt sæson, kan de være rigelige.
I mellemklassen får du lavere vægt, et større spænd i sadelhøjden, bedre lejer og ofte luftdæk. Det er her, de fleste får mest for pengene, fordi cyklen både er nemmere at bruge for barnet og holder til flere år.
I den dyre ende betaler du for aluminiumsstel, lav vægt, gennemarbejdet geometri og et reservedelsprogram. Skal cyklen bruges dagligt og gå videre til flere søskende, kan det være pengene værd. Skal den bruges lidt i haven om sommeren, er det overkøb.
Løbecykler tåler brug godt og bliver ofte solgt videre, fordi barnet er vokset fra dem, ikke fordi de er slidt op. Det gør brugtmarkedet fornuftigt.
Tjek at sadelpinden kan bevæges og ikke har sat sig fast af rust, at hjulene kører frit uden slør, og at skumdæk ikke er slidt ned til fælgen. Kig efter revner ved svejsninger på et stålstel og efter opsvulmet træ på en trærammecykel, der har stået ude.
Det er hele idéen. Balancen er den svære del, og den har barnet allerede lært. Mange springer støttehjulene over, men der er ingen garanti — nogle børn skal stadig bruge lidt tid på pedalerne.
Til de mindste er fødderne bremsen, og det er nok. Bor I et kuperet sted, eller er barnet stort og kører stærkt, giver en håndbremse mening — hvis grebet kan justeres, så barnet kan nå det.
Skumdæk er vedligeholdelsesfrie og fine på fliser og asfalt. Luftdæk kører bedre på ujævnt underlag og giver mere greb, men kan punktere. Vælg efter, hvor cyklen mest skal bruges.
Metalcykler tåler det bedst, men rust kommer alligevel, og trærammer bør ikke stå ude i regn. En plads i skuret forlænger levetiden markant.
Når knæene rammer styret, eller barnet sidder med skarpt bøjede ben på højeste sadelindstilling. Så er tiden inde til en cykel med pedaler.